Foredrag: Mit liv som Kemomor (og meget andet)

I 2013 fik Lotte Christine Brogaards søn Valdemar konstateret kræft,
og det blev starten på et helt nyt liv som Kemomor.

Det blev også til en bog. Bogen hedder Kemomor, og i bogen fortæller Lotte åbent og ærligt om livet som mor til et kræftsygt barn – med alt hvad det indebærer. Om livet og angsten for døden og om at bevare håbet og at finde de lyse sider af livet, mens man står midt i alt det ulykkelige.

Nu kommer Lotte og fortæller sin historie om livet som Kemomor og hvordan hun bevarede livslysten og det positive livssyn bl.a. vha humor!

Det bliver for Lotte også et glædeligt gensyn med sin gamle hjemmebane i Sindal, hvor hun er født og opvokset.

Torsdag den 27. maj 2021 kl. 19.00-21.00
i Sindal Hallen, Islandsgade 22, 9870 Sindal
Pris: 125,- på mobilepay 40156516

I dag er Lotte terapeut og under uddannelse til psykoterapeut og vil i sit nye arbejdsliv bl.a. hjælpe andre familier i det kaos, der sætter ind, når kræften rammer. Valdemar er rask og går i 3. klasse.

Anmeldelse af Kemomor:
“Når livets kriser og verden går i sort er det
altid godt at finde nogen eller noget at støtte
sig til. Og min erfaring er, at støtten er størst
hos dem der har gået vejen selv. Og så er
det godt der findes bøger hvor folk som
Lotte gavmildt deler ud af sin vej igennem
det vi nok alle frygter vil ske for os. Hvordan
hun kom igennem afmagten, som altid vil
komme når der ikke umiddelbart er en
sikker udvej. En meget rørende og autentisk
bog til alle der har syge børn, men også til
os der arbejder med mennesker hver dag”

Psykoterapeut Dorte Trønninge
Se mere på www.lottebrogaard.dk og www.kemomor.dk


Kontakt: kontakt@lottebrogaard.dk
Din plads er sikret når du har indbetalt 125,- via mobilepay på 40156516 og modtaget en bekræftelse.
Din plads refunderes desværre ikke ved afmelding.